SKADER VED ALKOHOLISME
Skader og sygdomme relateret til alkohol
Der er alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved at have et alkoholmisbrug.
Et misbrug går ikke kun ud over hverdagen og familielivet, men sætter også tydelige spor på krop og sind. Alkoholmisbrug øger risikoen for en lang række psykiske og fysiske skader og sygdomme – vi sætter fokus på alkoholskader her.
Har du spørgsmål om alkoholmisbrug og skader?
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Se film med René, der var i behandling hos Tjele:

Test om du har et alkoholmisbrug
Prøv vores alkoholtest og se, om du har brug for hjælp til et alkoholmisbrug. Alkoholtesten er udviklet af WHO (World Health Organization) og bruges af læger og behandlingscentre i hele verden.
Fakta om alkohol, skader og sygdomme
- Hvert år indlægges 28.000 patienter på grund af alkohol
- Alkohol er årsag til hvert tyvende dødsfald i Danmark
- Hver femte dræbte i trafikken skyldes alkohol
Kilde: Verdenssundhedsorganisationen WHO og Alkohol & Samfund

Fysiske alkoholsygdomme og følgevirkninger
Hvad gør alkohol ved kroppen, når man drikker alkohol i for store mængder? Det kigger vi nærmere på her, hvor vi har samlet en liste over de mest almindelige fysiske konsekvenser af alkoholisme.
Drikker man meget alkohol over tid, kan der på længere sigt opstå seriøse alkoholrelaterede sygdomme som:
- Nervesystemet og hjernen
Alkoholmisbrug kan give hukommelses- og søvnbesvær, hjerneskade og demens.
- Hjertet
Et overforbrug af alkohol giver forhøjet blodtryk.
- Kræft
Der er veldokumenteret sammenhæng mellem alkohol og en række kræftformer. Alkoholmisbrug kan føre til øget risiko for kræft i strube, mundhule, svælg og spiserør. - Lever
Alkohol kan føre til udvikling af fedtlever. Hvis ikke fedtlever bliver behandlet, kan det føre til skrumpelever, som er dødelig. - Bugspytkirtel
Et længerevarende alkoholmisbrug kan føre til betændelse i bugspytkirtlen, som i værste fald kan være dødelig.
Hvert år er et stor alkoholforbrug årsag til cirka 2.500 dødsfald.

Mange mennesker og specielt ældre vil efter et langt alkoholmisbrug ofte opleve flere af følgende alkoholskader og ulykker:
- Faldulykker som kan føre til knoglebrud og indlæggelse
- Kognitiv svækkelse hvor man kan have svært ved at huske og til tider gentager sig selv
- Svimmelhed som kan forårsage faldulykker
- Diarré og dårlig mave
- Vægtproblemer som både kan resultere i overvægt og undervægt
Skader ved alkohol – De psykiske sygdomme
For de fleste er det svært at erkende, at de har udviklet et alkoholproblem – med det er nødvendigt. Alkohol påvirker nemlig hjernen, og længere tids overforbrug kan resultere i alvorlige psykiske lidelser. Alkoholskader og alkoholsygdomme er altså ikke kun fysiske, men også mentale – og de kan være svære at erkende. Blandt de mest alvorlige psykiske alkoholsygdomme og–lidelser er:
- Depression
- Angst
- Paranoia i forskellige varianter
De psykiske skader ved alkohol kan i værste fald lede til selvmord. Ifølge sundhed.dk er alkoholmisbrug nemlig årsag til ca. 15 % af alle selvmord i Danmark.
Graviditet og alkoholskader
At drikke alkohol mens man er gravid, øger risikoen for at føde børn med misdannelser, hjerneskader og lav fødselsvægt.
Det kan også være årsag til, at nogle spædbørn udvikler abstinenser efter fødslen.
Hos gravide, der drikker alkohol, er der en øget forekomst af spontan abort og andre alvorlige komplikationer med risiko for varig skade på barnet.
Alkoholskader rammer ikke kun den gravide
Alkoholskader og alkoholsygdomme rammer ikke kun den gravide, der drikker, men også barnet – for at minimere risikoen for det, bør man altid undgå alkohol, når man er gravid.
Der er ikke en kendt, nedre grænse for alkoholforbrug, hvor man med sikkerhed ved, at det ikke giver skader på fosteret. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man som gravid helt undlader at drikke alkohol.
Sundhedsstyrelsens alkoholanbefalinger
Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger er, at voksne over 18 år højest drikker 10 genstande om ugen og højest 4 genstande på samme dag – uanset om man er mand eller kvinde.
Man er ikke nødvendigvis afhængig af alkohol, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men man har en markant højere risiko for alkoholafledte sygdomme.
Det er altså ikke kun alkoholikere, som risikerer at få alvorlige alkoholskader eller udvikle sygdomme som følge af for meget alkohol.
Alkoholskader og -sygdomme – Når alkohol gør dig syg
Er du bekymret for dit helbred pga. dit alkoholforbrug – eller bekymrer du dig for en pårørende, som drikker for meget? Hos Tjele har vi professionelle behandlere siddende ved telefonerne 24 timer i døgnet. Det er altid anonymt og uforpligtende at ringe og få en snak. Ring på 70 20 40 80 hele døgnet.
Har du spørgsmål om vores alkohol?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om alkoholskader, eller om behandling af alkoholmisbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjeledev.skywalkr.site
