ALKOHOLMISBRUG
Behandling af alkoholmisbrug hos Behandlingscenter Tjele
Siden 1990 har Behandlingscenter Tjele tilbudt døgnbehandling af alkoholmisbrug. I dag er vi Danmarks største og ældste kæde af behandlingscentre og vi har gennem tiden hjulpet mere end 10.000 til en bedre hverdag uden alkoholproblemer.
Hos Behandlingscenter Tjele vægter vi tryghed og faglighed højt. Vores afdelinger er indrettet, så der er plads og overskud til den enkelte, og så har vi et kompetent team af professionelt uddannede misbrugsbehandlere og fastansatte læger, psykiatere, psykologer, familierådgivere og omsorgspersonale.
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
30 års
erfaring med behandling af alkoholmisbrug
1.000
danskere er hvert år i behandling hos Tjele
Ring og få anonym rådgivning
70 20 40 80
Vores telefoner er døgnåbne og du kan altid ringe og få en samtale om dit – eller din pårørendes alkoholmisbrug.
Hvornår har man et alkoholmisbrug?
Det spørgsmål bliver vi stillet hver dag – både fra personer, der selv har et alkoholproblem, og fra nære pårørende, som ønsker at vide om en af deres nærmeste har et behandlingskrævende alkoholmisbrug.
I mange familier er det desværre ikke ualmindeligt, at man har lange og opslidende diskussioner om, hvor alvorligt alkoholmisbruget er, og hvad der er den rigtige løsning på alkoholproblemet. I langt de fleste tilfælde er misbruget tydeligt for de pårørende, mens den der drikker, selv har svært ved at indse og acceptere, at han eller hun bør gå i behandling for sit alkoholmisbrug.
Den officielt anerkendte diagnose for alkoholafhængighed – den som læger og andet sundhedspersonale benytter – består af seks diagnosesymptomer, og kan være en hjælp til at afgøre, om man har et alkoholmisbrug, der kræver behandling.
Diagnosekriterier for alkoholafhængighed
- Trang – en stærk trang til alkohol (Craving)
- Kontroltab – manglende evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen.
- Toleranceøgning – at der over tid skal mere og mere alkohol til for at give den samme virkning som tidligere.
- Abstinenser – abstinenser og ubehag når man holder op med at drikke eller nedsætter forbruget – eller drikker for at holde abstinenserne nede.
- Fortsat drikkeri – trods erkendte skadevirkninger.
- Social tilbagetrækning – alkohol har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug, dvs. man i stigende grad bruger tid på at drikke (og på at komme sig efter drikkeriet) på bekostning af andre aktiviteter.
Har man 3 eller flere af ovenstående symptomer i 1 måned, eller gentagne gange inden for et år, stilles diagnosen alkoholafhængighed – og man anbefales derfor at gå i alkoholbehandling.
Se film med René, der har været i alkoholbehandling hos Tjele:
7 typiske tegn på alkoholmisbrug
Udover de officielle diagnosekriterier, så er der en række typiske symptomer og tegn på, at man har udviklet et alkoholmisbrug, der kræver behandling:
- Man drikker alene
Når alkoholindtaget ikke længere er et socialt fænomen, men foregår alene. - Man drikker til hverdag
Når man drikker i hverdagen, og andre bemærker, at man er påvirket. - Man lover at nedsætte forbruget, men overholder ikke sit løfte
Når man lover at skrue ned for alkoholen, men ikke formår at overholde det. - Man skjuler drikkeriet for andre
Når man gemmer flaskerne, drikker i smug og benægter, når man bliver konfronteret med det. - Man mangler en stopknap
Når man har svært ved at stoppe igen, når man først er begyndt at drikke. - Man får påtaler af sin nærmeste
Når familien reagerer på, at drikkeriet som ubehageligt og belastende. - Man skifter karakter, når man er beruset
Når man bliver negativ, påståelig og ubehagelig i sin kommunikation, efter at have drukket.
Hvis man drikker for meget, har man brug for professionel hjælp
Hvis alkohol giver problemer, så har man et alkoholproblem. Så kort kan det siges. Og hvis man har udviklet et alkoholmisbrug, så har man brug for professionel behandling – man løser ikke et alkoholproblem alene.
Når man forsøger at løse et alkoholproblem uden hjælp, kan man muligvis godt reducere sit forbrug – eller stoppe helt – i en periode, men efter nogen tid ”bliver det dagligdag igen”, og misbruget vender tilbage til, hvordan det var før.
Vi ved godt, at det er svært at erkende, at man har udviklet et alkoholmisbrug, og at man har mistet kontrollen over sit drikkeri – og at det for mange er en grænseoverskridende beslutning at gå i behandling for sit misbrug. Men hvis man er afhængig af alkohol, er professionel hjælp løsningen. At gå i behandling er det eneste rigtige at gøre.
Hos Tjele ved vi af erfaring, at når først beslutningen er taget, oplever langt de fleste en stor lettelse over, at der endelig tages hånd om deres alkoholproblemer. Og efter behandlingen kan både misbrugeren selv og de nære pårørende igen få en god hverdag og genopbygge den tillid og trivsel, som alkoholmisbruget har ødelagt.

Tjele Orelund er Behandlingscenter Tjeles behandlingscenter på Sjælland, smukt beliggende med naturskønne omgivelser – væk fra hverdagens udfordringer og fristelser.

Test om du har et alkoholmisbrug
Prøv vores alkoholtest og se, om du har brug for hjælp til et alkoholmisbrug. Alkoholtesten er udviklet af WHO (World Health Organization) og bruges af læger og behandlingscentre i hele verden.
Er du pårørende til en alkoholmisbruger?
Fortvivlelse, frustrationer og bekymringer er en del af hverdagen, når man er pårørende til en alkoholmisbruger – og mange oplever, at det kan være svært at trænge igennem til den der drikker – det gælder uanset hvordan, hvordan og hvor ofte man giver udtryk for, at drikkeriet er et problem og en belastning for familien.
Et alkoholmisbrug er en kilde til uenigheder og mistrivsel i familien, men der er god grund til at være vedholdende og insistere på, at der er behov for professionel hjælp til at løse problemet og få det gode familieliv tilbage. I langt de fleste tilfælde er det nemlig de nærmeste, der får en alkoholmisbruger til at erkende sit alkoholproblem og gå i behandling. Det er sjældent en beslutning som den der drikker, træffer selv.
Hjælp til pårørende
Hos Behandlingscenter Tjele tilbyder vi hjælp til pårørende der ønsker, at en af deres nærmeste går i behandling for sit alkoholmisbrug. Du kan enten få råd og vejledning over telefonen eller booke en gratis og fortrolig samtale med en rådgiver. Til samtalen taler vi om din situation og hjælper dig med, hvordan du bedst motivere en af dine nærmeste til at gå i behandling for sit alkoholproblem.


“Der går flere år med mistanke om at der er noget galt. Men, jeg får at vide at det er der ikke. Indtil jeg finder en pose i skuret, med tomme flasker rom, vodka og øldåser. Men det benægter han også … … selv om jeg står med posen i hånden. Til sidst lykkes det endelig at få ham i alkoholbehandling og han har nu fire år fri af alkoholmisbrug”.
Sådan foregår behandlingen af alkoholmisbrug
Behandlingen starter på vores modtageenhed, Søgården, hvor man bliver mødt af et behandlingsteam der består af fastansatte læger, sygeplejersker, psykologer, omsorgspersonale, misbrugsrådgivere og psykiater.
Her foretages der en lægelig udredning, hvor vi både kigger på den fysiske tilstand og screener for depression, angst og andre psykiske udfordringer, som der skal tages hånd om i behandlingen. Derudover iværksættes der abstinensbehandling, såfremt der er behov for dette.
Når udredningen og en eventuel abstinensbehandling er færdig, starter selve behandlingsforløbet som foregår på et af vores behandlingscentre i Jylland eller på Sjælland. Her lærer man om de forskellige mekanismer i afhængighed, om de tankemønstre og den adfærd, der kan føre til tilbagefald, og om hvordan man skaber en god dagligdag uden alkoholmisbrug.
Hos Tjele foregår behandlingen af alkoholmisbrug i en fordomsfri og tryg atmosfære. Her møder man andre i samme situation og alle rådgivere er selv tidligere misbrugere, der forstår hvad man som deltager går igennem – de har været turen igennem selv.
Se film om den lægefaglige del af alkoholbehandlingen:
Behandling af alkoholmisbrug indeholder:

Undervisning og foredrag

Gruppesamtaler og gruppeterapi

Individuelle samtaler med din rådgiver

Samtaler og familiebehandling for nære pårørende
Praktisk information:
Alle deltagere har eget værelse med plads til privatliv.
Når man går i behandling for alkoholmisbrug hos Behandlingscenter Tjele, tilbyder vi, at man kan blive hentet i sit hjem og kørt til behandlingscentret.

Stor tilfredshed blandt deltagerne i behandlingen
I en undersøgelse svarer 9 ud af 10 deltagere, at de er “tilfredse” eller “meget tilfredse” med kvaliteten af alkoholbehandlingen hos Behandlingscenter Tjele.
Hvorfor udvikler man et alkoholmisbrug?
Ingen er forudbestemt til at blive alkoholmisbruger, men man ved, at der er en række risikofaktorer for alkoholproblemer. De kan være både sociale, biologiske og psykologiske.
En af disse er arvelighed, og er der alkoholmisbrug i den nærmeste familie, har man en større risiko for selv at udvikle problemer med afhængighed. Har man biologiske forældre, der er alkoholikere, er ens risiko for at udvikle afhængighed ca. 4 gange højere, end hvis der ikke er alkoholisme i ens nærmeste familie. Forskere har identificeret en række genetiske faktorer, som øger risikoen for alkoholafhængighed, og vi ved, at disse ofte nedarves fra forældre til børn.
Desuden ved man, at det er en risikofaktor, hvis man i sin barndom eller ungdom er blevet eksponeret for misbrug eller er færdes i et miljø med misbrug af alkohol eller andre stoffer.
Endelig kan psykologiske faktorer som depression og angst øge risikoen for, at man udvikler et alkoholmisbrug i en form for selvmedicinering.
Alkoholabstinenser
Hvis man igennem en længere periode drikker meget alkohol, risikerer man at få alkoholabstinenser, hvis man holder op med at drikke. Abstinenser efter alkoholmisbrug opstår inden for 6-24 timer og er ekstremt ubehagelige. I sjældne tilfælde kan alkoholabstinenser være decideret livstruende.
Derfor bør man få medicinsk hjælp, hvis man oplever alkoholabstinenser. Symptomer på abstinenser efter alkoholmisbrug er bl.a.:
- Rysten på hænderne
- Voldsom sveden
- Hjertebanken
- Søvnløshed
- Rastløshed
- Indre uro eller angst
- Diarré
Alkoholabstinenser aftager som regel i løbet af 2-5 dage, og medicinsk abstinensbehandling kan afhjælpe en stor del af både det fysiske og det psykiske ubehag.
Konsekvenser og skadevirkninger
Næsten 3000 danskere dør hvert år af sygdomme relateret til alkoholmisbrug, og mange flere oplever, at deres misbrug af alkohol har alvorlige konsekvenser for familieliv, job, trivsel og helbred. Et overforbrug af alkohol kan lede til alvorlige sygdomme som kræft, epilepsi, knogleskørhed, leverskader, demens og betændelse i bugspytkirtlen samt en lang række andre sygdomme og skader.
Har du spørgsmål om alkoholmisbrug?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om alkoholmisbrug, eller om behandling af alkoholmisbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage i løbet af 1-2 arbejdsdage.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjeledev.skywalkr.site
