Kontakt os for en uforpligtende og fortrolig samtale med en alkoholrådgiver.
Tlf. 70 20 40 80
Vi svarer alle dage.
Alkoholisme – Diagnose
Når læger eller andet sundhedspersonale, stiller diagnosen alkoholafhængighed (alkoholisme), benytter de verdenssundhedsorganisationen WHO’s ICD-10 diagnosekriterier. Der er opstillet 6 diagnosesymptomer, og er 3 af disse til stede i mere end en måned, eller gentagne gange i løbet af et år, stilles diagnosen alkoholafhængighed (alkoholisme).
ICD-10 diagnosekriterier for alkoholafhængighed:
- Trang (craving) – En stærk trang til alkohol.
- Kontroltab – At man har svært ved at holde op med at drikke, når man først er begyndt.
- Abstinenser eller alkoholindtagelse for at undgå abstinenser.
- Toleranceudvikling – At der, over tid, skal mere og mere alkohol til for at opnå den samme virkning.
- Alkohol har en dominerende rolle i tilværelsen, dvs. at man på grund af drikkeriet får stadig sværere ved at overholde sine forpligtelser over for familie, venner og arbejde.
- Fortsat alkoholforbrug trods erkendt skadevirkninger, dvs. drikkeriet fortsætter, selv om man godt er klar over de skadelige konsekvenser.
Er tre eller flere af disse kriterier til stede i en måned eller flere gange på et år, stilles diagnosen Alkoholafhængighed.
Blandt læger og andet sundhedspersonale er der enighed om, at hvis man har fået stillet diagnosen alkoholafhængighed, har man behov for professionel behandling – alkoholisme er ikke et problem, man løser selv.
Men man behøver ikke nødvendigvis have fået stillet diagnosen alkoholisme for at have brug for professionel hjælp til et alkoholproblem. Langt de fleste, der søger behandling, gør det fordi, at drikkeriet er blevet så belastende for deres familie, at de pårørende har stillet misbrugeren stolen for døren og forlangt behandling som en betingelse for fortsat samliv – og har sandsynligvis ikke overvejet diagnosekriterierne som sådan.
Hvorfor udvikler man alkoholisme?
Der er mange fordomme om alkoholisme og alkoholikere, og for mange er ordet synonymt med manden på bænken, og at alkoholisme kun rammer de socialt udsatte. Virkeligheden er dog en anden.
Alkoholisme rammer bredt og uden hensyntagen til baggrund, køn og social status. 7-8% af befolkningen vil på et tidspunkt udvikle alkoholisme.
Hvor mange rammes af alkoholisme?
Faktisk drikkes der mest alkohol i familier med længere uddannelse og højere indkomst end gennemsnittet. Langt hovedparten af de danskere, der drikker for meget, er ”helt almindelige mennesker” med både familie og arbejde. Højtuddannede mænd mellem 65 og 74 år er den befolkningsgruppe, der står for den største hvor procentdel med et overforbrug af alkohol.
Nogle mennesker synes at have større tendens til at udvikle alkoholisme end andre. Dette kan skyldes enten biologiske, sociale eller psykiske forhold. Arvelighed er en væsentlig faktor for udviklingen af alkoholisme. Man har mellem 3 og 4 gange så høj risiko for at udvikle alkoholisme, hvis man har en far, der er alkoholiker, end hvis der ikke er alkoholisme i forældreleddet.
Sociale forhold betyder, at hvis man er vokset op – eller færdes – i miljøer, hvor der drikkes meget alkohol, vil man selv have tendens til at drikke mere alkohol. Endelig har den enkeltes psyke betydning for hvor meget man drikker. F.eks. har mennesker, der lider af depression, angst eller andre psykiske sygdomme, en større tendens til at drikke alkohol i forsøget på at lindre de psykiske symptomer.
Hvor mange danske mænd og kvinder lider af alkoholisme?
Der vurderes at være op mod 140.000 danskere med alkoholisme. Heraf er dobbelt så mange mænd som kvinder ramt.
Konsekvenser af alkoholisme
En af udfordringerne ved alkoholisme er, at den, der drikker, typisk har svært ved at erkende alvoren i sit alkoholmisbrug. Vedkommende bagatelliserer såvel mængden, der drikkes, som konsekvenserne heraf. Men faktum er, at alkohol – næst efter rygning – er den største enkeltårsag til sygdomme i Danmark. Samtidig har alkoholisme en ødelæggende virkning på såvel familieliv som psykisk trivsel.
Helbredsmæssige konsekvenser og følgesygdomme
Sundhedsstyrelsen udtaler, at ”intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred”, og har man et overforbrug af alkohol, har det alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Nogle af de alvorligste følgesygdomme, der normalt forbindes med alkoholisme, er leverskader (”skrumpelever”), betændelse i bugspytkirtlen og flere forskellige kræftformer, men alkohol øger risikoen for en lang række andre sygdomme.
Følgesygdomme af alkoholisme er bl.a.:
- Forhøjet blodtryk
- Nedsat potens
- Fertilitetsproblemer
- Maveblødning
- Hjerneblødning
- Demens
- Kræft i mund, svælg og strube
- Knogleskørhed
Samtidig har alkoholikere en højere risiko for at komme til skade pga. alkoholrelaterede arbejdsulykker, spirituskørsel, slagsmål eller fordi, man i alkoholpåvirket tilstand utilsigtet kommer til at udsætte sig selv for fare pga. dårlig dømmekraft.
Psykiske konsekvenser
Ud over de fysiske skader ved alkoholisme, påvirkes også den psykiske trivsel og det mentale helbred negativt. Når man har et alkoholmisbrug, har man forhøjet risiko for at udvikle depression og angst, og alkoholikere har 8 gange større risiko for at begå selvmord i forhold til gennemsnitsbefolkningen.
Mangeårig alkoholisme fører desuden ofte til kognitiv svækkelse, hjerneskader, alkoholrelateret demens og delirium tremens, en psykoselignende tilstand, der kan opstå som følge af alkoholabstinenser.
Sociale konsekvenser
Alkoholisme har ikke kun konsekvenser for den, der drikker. Alkoholisme påvirker hele familien, og familier med alkoholmisbrug er præget af utryghed, konflikter og svigt. Sundhedsstyrelsen anslår at mere end 120.000 danske børn vokser op med en forælder, der har et alkoholmisbrug, og børn, der er vokset op med alkoholisme, får ofte problemer med lavt selvværd, har svært ved at sætte grænser, har problemer med tillid til andre, og har svært ved at drage omsorg for sig selv.
Mange skilsmisser skyldes alkoholproblemer, hvor partneren til sidst giver op på grund af de svigt og den utryghed, som alkoholisme i familien altid medfører, og mange ægtefæller beretter om den smerte det er at miste respekten for og tilliden til en person, man tidligere har både elsket og respekteret.
På sigt leder alkoholisme ofte til social isolation og manglende evne til at passe arbejde og familie, og derfor fører et alkoholmisbrug – hvis det ikke bliver stoppet i tide – i mange tilfælde til en social deroute og et liv med flasken som den eneste ven.
Sådan behandles alkoholisme
Hos Behandlingscenter Tjele har vi mere end 25 års erfaring med behandling af alkoholisme. Med en både professionel og omsorgsfuld tilgang yder vi hjælp til alkoholmisbrugere og deres familie, så de igen kan få et godt og værdigt liv uden alkoholmisbrug.
En behandling hos Tjele starter typisk med en udredning og eventuel abstinensbehandling på Behandlingscenter Søgården. Her sikrer læger, psykiater, psykolog og omsorgspersonale den bedst mulige start på behandlingen.
Siden fortsætter den egentlige behandling, som foregår efter Minnesotamodellen. Samtidig tilbydes pårørende deltagelse i familieprogrammet, så også familien får hjælp og støtte i en svær tid med et misbrug i familien.
Et af Minnesotamodellens grundprincipper er, at alle behandlere – ud over at være professionelt uddannede misbrugsterapeuter – selv har erfaring med misbrug. Det sikrer, at deltagere i behandlingen mødes med både professionel ekspertise og menneskelig forståelse.
Et behandlingsforløb varer typisk 4 uger. Der er mulighed for forskellige former for opfølgning enten som efterbehandling, udslusningsbehandling eller et ambulant opfølgningsforløb. På grund af de mange varierede tilbud som Behandlingscenter Tjele råder over, er det muligt at skræddersy behandlingen, så den passer til den enkeltes behov.
Til dig, der er pårørende til en alkoholiker
Hvis du er pårørende til et familiemedlem, der har et alkoholmisbrug, er du ikke alene. De fleste henvendelser til Behandlingscenter Tjele er fra pårørende, der har brug for hjælp til at få et familiemedlem eller ven til at indse alvoren i alkoholproblemet og få vedkommende til at erkende sit behov for professionel hjælp.
Langt de fleste, der går i behandling for alkoholisme, gør det, fordi de pårørende griber ind. Det sker sjældent på den drikkendes eget initiativ. Det sker næsten altid, fordi de pårørende har sagt stop og forlangt behandling.
Intervention er kunsten at hjælpe et menneske, der ikke ønsker hjælp, siger man. De fleste synes, det er en både svær og grænseoverskridende proces at gribe ind i en pårørendes misbrug og stille krav om behandling. Men med den rigtige forberedelse lykkes det faktisk i langt de fleste tilfælde med et godt resultat.
Derfor vil vi anbefale dig at kontakte os for råd og vejledning, inden du går i gang med at lave en intervention. Vi kan hjælpe dig med at blive klædt rigtigt på til den svære samtale. Du har også mulighed for – evt. sammen med andre familiemedlemmer – at bestille en samtale med en af vores erfarne rådgivere, så vi sammen kan gennemgå interventionen skridt for skridt. En sådan samtale er både fortrolig og gratis.
Hjælp til alkoholikere
Hvordan forholder man sig til en alkoholiker i behandling?
Har du spørgsmål?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, eller om behandling af misbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
